Bisværm og info

Bisværm? Hvad nu?

Har du fået besøg af en bisværm?




En bisværm er en naturlig udvikling og forplantnings mekanisme hos bier. Det kan se voldsomt og farligt ud men det er meget sjældent at en bisværm er til fare for mennesker, medmindre den sidder et sted hvor færdsel er nødvendig. Forsøg aldrig selv at fjerne bisværmen. Det kan ende galt, specielt hvis man er allergisk overfor bistik


Hvad er en bisværm?

Når bier sværmer så er det fordi de er "løbet" tør for plads i deres stade. Den korte historie er at halvdelen af bierne simpelthen tager den gamle dronning med og stikker af. Inden da har de lavet en ny dronning som de efterlader de andre bier med. Nu er 1 familie blevet til 2. De flyver nu rundt i nogle dage og sætter sig et sted og klynger sig sammen, mens spejderbier flyver rundt og leder efter et sted at bo.

Det er nemt at kende en bisværm, da der sidder 10-20.000 bier i en stor klynge. De larmer som en elektrisk plæneklipper og der kan være stor flyveaktivitet i luften. Det er også det der kan virke frygtindgydende.


Kan man selv beholde en bisværm?

Ja, det kan du reelt godt, men det kræver en del udstyr og viden at blive biavler. En bisværm er heller ikke det bedste at starte med da man ikke kender familien den kommer fra og er der indavl i familien kan det blive nogle galhovedet bier. (Se mere om at blive biavler herunder)


Hvad gør man ved bisværmen?

Hvis du har mistanke om at du har fået besøg af en bisværm, så kan du enten kontakte os på 23 95 10 11, så sørger vi for at hente den eller  kontakte en biavler i nærheden. Du kan også selv gå ind på Danmarks biavler forening og se om der er en biavler i nærheden. De fleste kvitterer med noget lækkert honning i bytte for en sværm.


Link til sværmhenterlisten her


Hvad gør i med sværmen?

Når vi har hentet en sværm, tager vi den med hjem til vores bigård. Her kommer bierne i et stade og bliver i starten isoleret fra de andre stader. Vi tjekker bierne og giver dem en mild behandling mod varroamider og så holder vi øje med udviklingen de næste 7-10 dage. På den tid skulle dronningen gerne være gået i gang med at lægge æg. Hvis det ikke er tilfældet vil vi vurdere om familien er dronningeløs eller der er sket andet.

Hvis alt går godt, kan familien blive i bigården eller blive overdraget til en anden biavler.

Gratis fjernelse af bisværm - Ring eller SMS23951011

Bier der er sværmet - Stukket af hjemmefra...

Biavler? Er det noget for mig.

Drømmer du om at blive en del af biavlverdenen? Hos Eltang Bigård kan vi hjælpe dig med at komme godt i gang som biavler. Et begynderkursus i biavl er perfekt for alle, der ønsker at lære mere om bier, honningproduktion og hvordan man passer på bierne. Lær de grundlæggende færdigheder og bliv en del af et dedikerede biavlerfællesskab.


Som biavler får du muligheden for at komme tæt på naturen og arbejde med de fantastiske bier. Et begynderkursus i biavl dækker alt fra valg af stader til honninghøstning og sygdomsbekæmpelse. Du vil lære om biernes livscyklus, hvordan man plejer bierne og hvordan man opnår en sund bifamilie. Tag kontakt til os ved Eltang Bigård og start din rejse som biavler i dag!

-Gør noget aktivt... Undlad at være en bi-sidder

Årets gang i bigården

Følg med og se hvad vi laver hver måned. Der er altid noget at lave når man har med bier at gøre.

Facts om bier


1. Dinosaurfund


Bier har levet i 140 millioner år. De har overlevet dinosaurer, meteor nedslag og istider. De har ikke udviklet sig de sidste 35 millioner år... for de har ikke haft brug for det.



2. Samfundsfag


Bier er organiseret i en bifamilie. Selvom det ser rodet ud har de helt styr på hvem der gør hvad i deres mikro samfund. Til trods for hvad mange tror er det ikke dronningen der bestemmer i stadet. Det gør alle arbejderbierne. Men de gør det som en symbiose og de gør ikke noget med mindre det har et formål.



3. De er alle "stikkere"


Nej, bier ønsker ikke at stikke, men hvis de føler at stadet er i fare så gør de. Og når først 1 stikker, så udsender den er alarmsignal som får de andre bier til at gå til angreb. Biens brod bliver siddende i huden fordi vores hud er tyk og de har små hager på brodden. På et andet insekt vil de kunne stikke flere gange.




4. Mads Skjern dyr


Der er flere der mener at honningbien udkonkurrerer andre vilde bier og insekter. (lidt som Mads Skjern eftersignede udkonkurrerede manufakturhandler Arnesen i Matador) Faktum er at der ikke er tilstrækkelig viden om emnet. Det anslås at der er 200.000 bifamilier i Danmark, den dag i dag, men for blot 150 år siden var det tal 4-500.000, da der den gang var langt flere honningbier i den vilde natur. Det giver god mening at man kan tænke, at honningbier skulle kunne jage de vilde bier væk, men de vilde bier er oftest specialister i nogle planter. Og når vi rydder planterne for at give plads til græsplæne og asfalt så er vi mennesker lige så udkonkurrerende som honningbien...